Karriereforberedende forløb

Formålet med aktiviteten er at styrke de studerendes evne til at overføre deres teoretiske viden om storytelling til en praksiskontekst og øge deres kompetencebevidsthed. 

Aktører og kontaktpersoner
Toke Riis Ebbesen, Design og Stine Pilsmark Kaldahl, SDU RIO. 

Hovedomdrejningspunktet i aktiviteten

  • Første nedslag: SDU RIO bliver præsenteret af VIP i undervisningen i begyndelsen af semestret.
  • Andet nedslag: Innovationsproces/workshop: PLUS A/S har leveret en case (udvidelse af kundegruppe til at inkludere de 25-35-årige). Studerende skal anvende deres teoretiske viden om storytelling (herunder specifikke modeller) i løsningen af casen. Herudover har de enkelte grupper en faglig vinkel på casen (f.eks. emballage, markedsføring).
  • Tredje nedslag: Feedback på resultat og proces. Opsamling af hvilke kompetencer de studerende har opøvet (vha. gruppeøvelser og et online afstemningsværktøj).


Placering af aktivitet i det faglige forløb
Designledelse og Designstudier, kandidat, 2. semester. 

Varighed

  • Første nedslag: 15 minutter. VIP er tilstede.
  • Andet nedslag: 4 timer. VIP er tilstede i hele undervisningen.
  • Tredje nedslag: 60 minutter. VIP er tilsted i undervisningen og overtager holdet efter de 60 minutter.

Ansvarsfordeling
Tematikker og placering af nedslag planlægges af VIP og SDU RIO i fællesskab.

VIP administrer Blackboard.

SDU RIO varetager kontakten til virksomhed, herunder at indkalde til møde omkring afklaring af case, der både er relevant for virksomhed og fagets teori.

Præsentation af aktivitet for de studerende
VIP præsenterer SDU RIO i første undervisninggang. SDU RIO fortæller her lidt om det videre arbejde – formål, temaer og undervisningsform.

Italesættelsen af, hvilke employabilitetsrelevante kompetencer de studerende opøver under aktiviteten 

  • Andet nedslag: Indledes med en italesættelse af, hvilke kompetencer der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked, og hvordan vi kommer til at arbejde med disse kompetencer.
  • Tredje nedslag: Læringsopsamling – hvilke kompetencer har den studerende oparbejdet og hvordan disse kan anvendes på fremtidens arbejdsmarked.

Effekt/udbytte/betydning
De studerende har fået en større bevidsthed om, hvordan de kan bruge deres teoretiske viden i praksis.
De studerende kunne liste en lang række faglige, akademiske og personlige kompetencer, som de havde anvendt på workshopdagen.

Flere fra designledelse vil gerne arbejde med procesfacilitering efter endt uddannelse. Derfor arbejdes der på et metaniveau, som har til formål at give en større forståelse af innovationsprocesser.

Ressourceforbrug
Koordinering mellem VIP og SDU RIO i forhold til at arbejde med relevante tematikker.
Det helt store ressourceforbrug består  i at afstemme en case, der er fagligt relevant og som tilgodeser et behov i virksomheden. Her fungerer SDU RIO som koordinator.


Tilbage