Motivations-handout 

vaerktøjikonFormålet med motivations-handoutet er, at de studerende lærer om forskellen på ydre motiverede valg og indre motiverede valg, samt hvad det betyder for deres motivation. Derudover giver handoutet konkrete tips til, hvordan de kan bruge denne viden til at træffe valg med motivationen i behold. 

Materialet (klik på billedet for at hente materialet i pdf-format)
Materialet, der er udarbejdet på baggrund af Ryan & Deci (2000)*, er et handout, der viser et spektrum mellem indre og ydre motivation, samt indeholder en kort refleksionsøvelse over motivation for studieaktiviteter og tips til at sikre motivationen ved valg undervejs:

Motivation

Hvordan kan materialet bidrage til employabilitet
Undervisere kan bruge materialet i forbindelse med undervisningen for at hjælpe de studerende til at reflektere over deres motivation i forbindelse med studieaktiviteter og valg undervejs og få mere fokus på at få dyrket den indre motivation på studiet. 
 
Sådan kan du bruge materialet 
Der er flere måder at bruge materialet på: 

  1. Du kan gennemgå indre vs ydre motivation og facilitere refleksion og drøftelse af, hvordan aktiviteterne i kurset passer sammen med dette.  
  2. Du kan tage diskussionen op på et metaniveau og facilitere de studerendes overvejelser i forhold til uddannelsen som helhed, valg undervejs og karrieremål.

Sådan bruger vi materialet i Studievejledningen på Humaniora 
Refleksionsøvelsen indgår som en del af vores årlige workshops for 2. semesterstuderende på Humaniora kaldet ”SUS: Hvad skal der i din uddannelsescocktail?”. Workshoppen har fokus på de studerendes muligheder og valg undervejs på studiet. 

* Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being. The American Psychologist, 55(1), 68-78


Tilbage