Bliv inspireret af en tidligere studerende – gæsteforelæsning i undervisningen

Formålet med aktiviteten er at give inspiration til nuværende studerende ved, at de møder og hører oplæg fra en alumne fra studiet. De kan identificere sig med vedkommende, da han/hun er en af dem.

Aktører og kontaktpersoner
Lektor Marianne Ankjær, Institut for Design og Kommunikation

Hovedomdrejningspunktet i aktiviteten
Inviter en tidligere studerende til at fortælle sin historie om ”vejen” til det job, de har i dag.
Bed alumne om at fortælle, hvad han/hun gjorde i forhold til at få sit første job, og hvorledes viden og færdigheder fra de forskellige fag bruges i praksis.
Bed de studerende om at drøfte, hvorledes de bliver inspireret, og hvad der evt. overraskede dem i fortællingen.
Underviser følger op og samler op på de studerendes refleksioner.

Placering af aktivitet i det faglige forløb
Det kan gøres på alle tidspunkter i de faglige forløb, da det understøtter relevansen af fag.

Varighed
Afsæt 1-2 lektioner, alt efter hvor lang tid der ønskes at blive brugt på refleksionsdelen.

Ansvarsfordeling
Underviser har ansvar for at kontakte alumne, forberede vedkommende og samle op på de refleksioner og diskussioner, der er.

Præsentation af aktivitet for de studerende
De blev orienteret om, at der kom en oplægsholder, ”en som dem”, bare med en erfaring.

Effekt/udbytte/betydning
De studerende får mulighed for at spejle sig i en alumne og får mulighed for at tale om egne kompetencer, deres relevans og ønsker til et job.


Tilbage