/ Kompas – Kategori rød / Værktøjer

stjerneVaerktoejer

VÆRKTØJER – FIND FORSLAG TIL AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN

Her finder du eksempler på værktøjer, som er udviklet af forskellige aktører indenfor f.eks. kompetenceafklaring, samarbejde med omverdenen, faglig fordybelse og refleksioner over faglighed.

Siden udbygges løbende, så der kommer flere værktøjer med tiden.

Du er velkommen til at bruge dem som de er, eller lade dig inspirere og udvikle på dem, så det passer til den aktivitet, du gerne vil lave i et fag.

Værktøjerne er inddelt i kategorier ud fra aktører, der har udviklet dem:

Innovationscamp/casecamp med ekstern organisation (pdf-dokument)
Udviklet af lektor Tine Lynfort Jensen 
Dette værktøj er udviklet i forbindelse med et undervisningsforløb i innovation, men kan med mindre justeringer rettes til, så det også kan anvendes i andre fag.
Ideen går ud på at lade en ekstern aktør (person, organisation, etc) komme med en udfordring til de studerende, der har relevans for det faglige forløb, som de er i gang med, og som den eksterne aktør kan få inputs til og udvikle videre på i sin egen kontekst.

Værktøjet her er udviklet til en undervisningsgang, der varer 4 lektioner.

Interessebaseret vejledning til opgaver (pdf-dokument)
Udviklet af lektor Tine Lynfort Jensen
Dette værktøj fokuserer på, hvordan man i startfasen af vejledningen på større opgaver kan tage udgangspunkt i de studerendes egne interesser og ressourcer i relation til valg af emne og fokus.

Værktøjet er udviklet med inspiration fra teorien om effectuel logik, hvor tankegangen er, at mennesker har øget mulighed for engagement, positiv selvværdsfølelse og succes, hvis man løser opgaver og udvikler nye ting ud fra de ressourcer, man har til rådighed hos sig selv og i ens netværk.

Kompetenceafklaring og kompetencekort (pdf-dokument)
Udviklet af lektor Tine Lynfort Jensen
Dette værktøj består af en række øvelser, som de studerende laver individuelt i starten af et fagligt forløb og igen i slutningen af forløbet for at tydeliggøre, hvilken læring og hvilke kompetencer, den studerende har fået udviklet i processen.

Øvelserne er inspireret af teorien om effectuel læring, som tager udgangspunkt i menneskers faglige og personlige interesser og erfaringer, samt netværk, når man skal løse en opgave eller udvikle noget nyt.

Kompetenceafklaring (word-dokument)
Udviklet af Ph.d. studerende Bjarne Christensen og lektor Flemming Smedegaard
Denne øvelse er udviklet til kandidatstuderende og har til formål at gøre de studerende bevidste om, hvilke kompetencer de bringer med ind i et fagligt forløb, og hvilke de tager med fra det faglige forløb.

Øvelsen er delt op i to dele og er inspireret af en ressourcebaseret tilgang til kompetencer, som lektor Tine Lynfort Jensen har udviklet med udgangspunkt i teori om effectuel logik på Humaniora.

Portfolio til kompetenceafklaring og case arbejde
Udviklet af lektor Jens J. Hansen og lektor Nina B. Dohn
De to undervisere og forskere har anvendt portfolio konceptet i deres undervisning på SDU, og har i forlængelse af det udviklet en metode til at arbejde med portfolio som en del af undervisningen. Portfolio aktiviteter kan ifølge de to øge det faglige niveau, giver mulighed for feedback, samt motivere til aktiv deltagelse i undervisningen. Desuden peger portfolio konceptet hen mod, at studerende skaber overblik over deres arbejde og læring frem mod arbejdslivet.

Den ene type, kompetenceportfolio, kan eksempelvis anvendes til at lave øvelser, der synliggør hvilke kompetencer, et fag gerne skulle give de studerende. Det er beskrevet som gruppearbejde, hvor underviseren giver øvelser, der matcher den kompetenceprofil, de studerende gerne skulle ende op med i forlængelse af faget og uddannelsen. Der er tænkt brug af Blackboard og feedback fra både medstuderende og underviseren ind.

Den anden type, case portfolio, er et værktøj udviklet med det formål, at studerende skal arbejde med en faglig opgave, hvor de via forskellige aktiviteter samler deres resultater i en portfolio. Denne måde at organisere opgaven på kan øge de studerendes selvstændige arbejdsproces både fagligt og personligt. Værktøjet kan styres via Blackboard.

Begge typer af portfolios er beskrevet i følgende artikel, hvor du også kan læse om teorierne bag arbejdet med portfolio:
Hansen, J. J., & Dohn, N. B. (2017). Portfoliokoncepter – med caseportfolioen og kompetenceportfolien som eksempel. Læring Og Medier, 10(17).

Kort refleksionsøvelse
Udviklet af Mathilde Pilholm, specialestuderende på SDU
Dette værktøj er blevet foreslået af en specialestuderende, der i 2019 har undersøgt humaniorastuderendes forståelse af egen employabilitet på SDU. Data viser, at en del studerende ikke får tænkt over deres kompetencer og læring i forlængelse af de faglige forløb, og at de heller ikke får gjort sig overvejelser om, hvad de kan anvende deres uddannelse til.

Underviserne anses som en betydningsfuld ressource for de studerende i denne sammenhæng, da de er tæt på dem i hverdagen. Derfor kan det være en god investering for de studerende, at den enkelte underviser faciliterer mulighed for individuel refleksion over disse emner, efterfulgt af en fælles diskussion midtvejs i semestret.

Underviseren kan stille spørgsmålene:

  • Hvilke kompetencer oplever de studerende, at faget er med til at give dem?
  • Hvordan hænger faget sammen med de studerendes øvrige kompetencer?
  • Hvordan kan de studerende anvende elementer fra faget i konkrete problemstillinger?
  • Hvordan har faget relevans på arbejdsmarkedet?

Den efterfølgende fælles diskussion kan bidrage til, at de studerende kan lade sig inspirere af hinanden. Specialets resultater viste, at der er stor forskel på, i hvilken grad den enkelte studerende har gjort sig tanker om spørgsmålene, og at der faktisk sidder nogle på et hold, som er relativt langt fremme i overvejelserne. Disse studerendes konkrete tanker og planer kan virke motiverende for de, som endnu ikke har været i gang med det.

Værktøj til afklaring af de studerendes værdier i forhold til arbejdslivet (word-dokument)
Dette værktøj bruges i SDU RIO’s vejledning mhp. at hjælpe studerende med at afklare deres værdier og prioriteter i relation til det kommende eller nuværende arbejdsliv.

Som underviser kan du vælge at bruge værktøjet og sætte fokus på det i dit fag, hvis de studerende for eksempel skal samarbejde med hinanden eller en ekstern organisation om en opgave, eller hvis der opstår en mulighed for en generel snak om motivation, værdier, engagement, livssyn, etc..

Øvelse om motivation og engagement til studerende (word-dokument)
Dette værktøj bruger SDU RIO til at hjælpe studerende med at reflektere over, hvad der er vigtigt for dem at bruge deres kompetencer til, eksempelvis i arbejdslivet.

Som underviser kan du vælge at bruge værktøjet i forbindelse med kompetenceafklaring i dit fag, eller hvis du har vejledning med en studerende, der er uafklaret om mulige emner og fokus. Du kan også bruge det til at lave små refleksionsøvelser i mindre grupper på dit hold i relation til gruppesamarbejde eller gensidig sparring på muligheder for samarbejde med eksterne aktører.

Øvelse til studerende om kompetencer (word-dokument)
Dette værktøj – udviklet af SDU RIO – har fokus på at hjælpe studerende med at afklare kompetencer individuelt og gennem gruppearbejde. Øvelsen tager udgangspunkt i studerendes beskrivelser af succesoplevelser, som derefter oversættes til kompetencer i fællesskab.

Som underviser kan du vælge at bruge værktøjet i forbindelse med kompetenceafklaring i dit fag, eller hvis du oplever at dine studerende ikke føler sig klar til at begynde at anvende deres faglighed i en sammenhæng. Du kan også bruge det til at lave små refleksionsøvelser i mindre grupper på dit hold i relation til gruppesamarbejde eller gensidig sparring på muligheder for samarbejde med eksterne aktører.

Øvelse til studerende om kompetencer gennem fokus på succesoplevelser (word-dokument)
Med dette værktøj har SDU RIO fokus på at hjælpe studerende med at afklare kompetencer individuelt og gennem gensidige interviews. Øvelsen tager udgangspunkt i studerendes beskrivelser af succesoplevelser, hvor de to og to interviewer hinanden, og dermed træner både interview som metode, og bidrager til hinandens kompetenceafklaring.

Som underviser kan du vælge at bruge værktøjet i forbindelse med kompetenceafklaring i dit fag, og hvis du finder det relevant at træne de studerende i interview som metode ud fra et fokus, som er tæt på dem.

Øvelse til studerende om kompetencer i forhold til organisationer (word-dokument)
Værktøjet bruges i SDU RIO’s vejledning mhp. at hjælpe hjælpe studerende med at afklare kompetencer i relation til at kunne beskrive kompetencernes fordele for en organisation eller samarbejdspartner. Øvelsen tager udgangspunkt i studerendes egne oplevelser af gode egenskaber hos sig selv, som så oversættes til fordele for organisationer.

Som underviser kan du vælge at bruge værktøjet i forbindelse med kompetenceafklaring i dit fag eller i din vejledning, hvis du for eksempel skal forberede de studerende på et samarbejde med en ekstern organisation eller anden type aktør.

Øvelse til studerende om succeshistorier til organisationer (word-dokument)
Dette værktøj har fokus på at hjælpe studerende med at afklare kompetencer i relation til at kunne beskrive kompetencernes fordele for en organisation eller samarbejdspartner. Øvelsen kaldes PARK, fordi den tager udgangspunkt i studerendes beskrivelser af, hvordan de har håndteret et problem, som de har løst med succes. Dette kan oversættes til fordele for organisationer.

Som underviser kan du vælge at bruge værktøjet i forbindelse med kompetenceafklaring i dit fag eller i din vejledning, hvis du for eksempel skal forberede de studerende på et samarbejde med en ekstern organisation eller anden type aktør. Øvelsen er også god til at få de studerende til at reflektere over hvilke teorier og metoder fra uddannelsen, vedkommende har brugt til at håndtere problemet.

Værktøj til at stille gode spørgsmål, der bidrager til studerendes læring og refleksion 
SDU UP har i et af deres nyhedsbreve sat fokus på, hvordan en undervisers bevidsthed om at stille spørgsmål på hensigtsmæssige måder kan bidrage til studerendes refleksion over egen læring, øget kritisk bevidsthed og faglig fordybelse. Der findes både forskning og praktiske erfaringer, der har bidraget til udviklingen af forskellige metoder til spørgeteknik.

Du kan gå direkte til SDU UP’s nyhedsbrev (2015): Questioning – at stille gode spørgsmål og finde små øvelser og eksempler på andre underviseres erfaring med at stille spørgsmål på forskellige måder, der kan inspirere din undervisning.

Fernisering, som et værktøj til opsamling på gruppearbejde
Udviklet af Lektor Rie Troelsen, SDUUP, Syddansk Universitet 
Metoden er udviklet af Rie Troelsen med inspiration fra egne erfaringer med pædagogiske greb til at samle op på større eller mindre holds gruppearbejde på en måde, der gør alle kursister aktive, og som bidrager til videndeling på holdet.

Fernisering som ramme åbner samtidig op for, at man kan bruge rummet og visuelle teknikker til at understøtte aktiviteten.
Øvelsen foregår i følgende 5 trin:

  1. Selve gruppearbejdet
  2. Visuel fremstilling og galleridannelse
  3. Forhold jer til andre gruppers arbejde
  4. Forhold jer til egen planche inklusive kommentarer
  5. Fælles opsamling


De enkelte trin i metoden er ikke tidsbestemt, ligesom den ikke kræver et bestemt antal deltagere.  

Du kan læse mere om indholdet og planlægningen af de 5 trin i publikationen: Troelsen, R. & Rienecker, L. (red), (2012): 17 ting du kan gøre ved din undervisning. Dansk Universitetspædagogisk Netværk.

Værktøj til at hjælpe generation Z til et bedre udbytte af undervisningen
SDU UP kommer i et nyhedsbrev med gode råd til, hvordan man som underviser kan have fokus på den målgruppe af studerende, som kaldes Generation Z. Generation Z betegnes som de unge, der kommer ind på universiteterne i disse år, og som har brug for at se den umiddelbare mening med den undervisning, de deltager i. De har også brug for tilbagemelding på deres arbejde og vil betragtes som ligeværdige i relationen.  Du kan læse mere i SDU UP’s nyhedsbrev (2019): Generation Z er her! 

Digitale badges, som et værktøj til at motivere og engagere dine studerende 
SDU UP har sat fokus på, hvordan man som underviser kan anvende de såkaldte digitale badges til at synliggøre de studerendes læringsudbytte og derigennem øge deres engagement i egen læring og motivation til fortsat at udvikle sig.

Tankegangen bag digitale badges er hentet fra blandt andet spejderbevægelsen, hvor opnåede færdigheder synliggøres og belønnes med et fysisk udtryk gennem små mærker, der kan sys på tøjet. Denne logik er overført til det digitale univers og er blevet koblet sammen med gamification. De første erfaringer med badges er positivt evalueret af de deltagende studerende.

Hent inspiration om badges og find beskrivelser af tilgangen, samt øvelser, der passer til netop din undervisning i SDU UP’s nyhedsbrev (2017): Motivér og engagér med badges.

Værktøj til refleksioner over egne antagelser og bias i undervisningen
SDU UP har med inspiration fra forskere og praktikere udviklet websitet – Unlimited Thinking and Teaching – der gennem forskellige øvelser sætter fokus på, at man som underviser og studerende ofte bringer antagelser og såkaldte biases med ind i undervisningen, og at dette kan påvirke muligheden for at lære nyt og udvikle en hensigtsmæssig faglighed. Du kan for eksempel bruge billeder, små tests, skriveøvelser og meget andet til at udfordre både dig selv og dine studerende som optakt til individuel refleksion eller diskussion på holdet.

Du kan gå direkte til det inspirerende website og finde øvelser, der passer til netop din undervisning.

Værktøj til engagement i egen læring
Udviklet af lektor Ib Ravn, DPU, Århus Universitet
Ib Ravn beskæftiger sig med faciliterende vidensprocesser med særligt fokus på at engagere studerende i deres egen læring og motivere dem til faglig fordybelse og refleksion, samt evaluering af studerendes udbytte af undervisningen. Han har sammen med kollegaer udviklet forskellige små øvelser, som skal aktivere studerende, og som giver underviseren redskaber, der nemt og hurtigt kan integreres i en hvilken som helst type undervisning.
Website med de konkrete øvelser.

Værktøj til flow i faglig fordybelse
Udviklet af Frans Ø. Andersen, Århus Universitet
Dette værktøj er udviklet med inspiration fra lektor Hans Henrik Knoop (AU) og psykolog Falko Rheinberg, som har forsket i, hvordan mennesker engagerer sig i ting og derved bliver motiverede. For at befinde sig i en optimal læringszone, og dermed komme i såkaldt flow, skal man balancere mellem en vis tryghed og en vis udfordring. Som underviser kan du, for at give dine studerende mulighed for at reflektere over, hvilke opgaver eller hvilke situationer, de eksempelvis i løbet af en undervisningsgang eller et helt undervisningsforløb har oplevet at være engagerede.

Du kan bruge øvelsen nedenfor. Det er en øvelse, der kan bidrage til de studerendes faglige fordybelse og engagement i undervisningen og deres egen læring. Den behøver ikke tage mere end 10-15 minutter, og kan fint anvendes som opsamling eller optakt til et emne eller et forløb:

Øvelse: FLOW måling
FLOW Kurz skala
Likert-skala: 1= helt uenig; 2= noget uenig; 3= lidt uenig; 4= hverken enig eller uenig; 5= lidt enig; 6= næsten enig; 7= helt enig

  • Jeg følte mig tilpas udfordret
  • Jeg oplevede at tanker og handlinger var rettet mod opgaven
  • Jeg havde ingen fornemmelse for tid
  • Jeg havde ingen problemer med at koncentrere mig
  • Jeg var helt klar i hovedet
  • Jeg var fuldstændig optaget af opgaven
  • Mine tanker blev af sig selv knyttet til opgaven
  • Jeg vidste hvad jeg skulle gøre
  • Jeg oplevede at have kontrol
  • Mine tanker var fuldstændig dedikeret til opgaven

Værktøj til personlig og faglig selvforståelse
Website udviklet af University of Edinburgh
University of Edinburgh har arbejdet strategisk med at sætte fokus på employabilitet som uddannelsesinstitution. Universitetets hjemmeside indeholder både forståelsen af begrebet, strategier for indsatser, samt værktøjer og øvelser til studerende. Universitetet har især fokus på den del af employabilitet, der handler om studerendes forståelse af sig selv som akademikere og hvordan man kan udvikle den og konkrete kompetencer, samt evaluere sine erfaringer med at udvikle dem.

Få inspiration til øvelser, som du kan lave med dine studerende i undervisningen, eller opfordre dem til selv at arbejde med dem.

Værktøj til udvikling af kritisk tænkning
Udviklet af Curtin University
Dette værktøj er en del af et større program for studerende med fokus på læring, som er online baseret til studerende.
Ud af de mange fokusområder har de udviklet en øvelse til at træne kritisk tænkning, som er relevant i forbindelse med at øge studerendes employabilitet.

Værktøjet er nemt at introducere til ens studerende, og de kan bruge det både i timerne eller som forberedelse til undervisningen derhjemme. Værktøjet kan tilgås her: http://studyskills.curtin.edu.au/critical-thinking/

Værktøj til lifewide learning
Udviklet af Professor Norman Jackson
Lifewide learning er en nyere tilgang til, hvordan man kan undervise eksempelvis studerende, og supplerer begrebet livslang læring, som ofte knyttes til employabilitet. Mens livslang læring handler om evnen til at bygge ovenpå sin viden gennem hele livet, handler lifewide learning om at integrere de forskellige kontekster, der er en del af en persons hverdag, ind i samme læringsproces, eksempelvis et fagligt forløb på universitetet. Tilgangen tager udgangspunkt i, at mennesker kan bruge ressourcer fra hele sit liv og lære i alle slags kontekster, som man er en del af til en given tid.

Som underviser kan du tænke i at opfordre de studerende til at reflektere over hvilke erfaringer og hvilken form for viden, de har fra deres andre fag/uddannelser, fra tidligere/nuværende jobs, fra familiebaggrund og hverdagen, fra interesser og hobbies, samt andre kontekster. Herefter kan du eksempelvis lade de studerende arbejde med en problemstilling eller en case, hvor de skal forsøge at anvende de forskellige former for viden og erfaringer til at løse opgaven. En anden måde, lifewide learning kan bruges på, er at organisere undervisningen, så den foregår i en anden kontekst, eller samarbejde med aktører fra andre kontekster omkring en opgave til de studerende.

Nedenfor er gengivet en model, som illustrerer de to tilgange overfor hinanden, udviklet af Jackson:

Online håndbog med øvelser
Udviklet af undervisere, karrierekonsulenter og offentlige aktører fra 6 lande med Erasmus + midler fra EU Kommissionen
Denne online håndbog er en samling af nemt tilgængelige værktøjer, der kan bruges i undervisningen til at sætte fokus på studerendes kompetencer og overvejelser omkring deres kommende arbejdsliv. Sitet indeholder ud over håndbogen også en app og et spil udviklet til studerende, samt et planlægningsværktøj.

Du kan som underviser eventuelt samarbejde med SDU RIO om at prøve nogle af værktøjerne af, da de har god erfaring med at arbejde med konkrete øvelser i relation til studerendes forberedelse til et job. Sitet kan tilgås her: https://emplay.eu/handbook.

Værktøjer til dialog og diskussion af efterspurgte kompetencer
Modeller udviklet af forskere og interesseorganisationer
Som underviser kan du vælge at tage en dialog med de studerende om de generelle, specifikke og personlige kompetencer, som er nødvendige at udvikle for at få et godt studie – og arbejdsliv. Der er udviklet flere forskellige modeller, som giver et godt overblik over kompetencerne, og som du kan integrere i din øvrige undervisning som optakt til diskussion eller en øvelse. Studerende efterspørger generelt, at undervisere forsøger at skabe sammenhæng mellem det enkelte fag og de kompetencer, som faget gerne skulle understøtte udviklingen af. Derfor kan modeller som disse give dig en mulighed for at tage emnet op i det faglige forløb.

Du kan se udvalgte modeller her:

Kilde: OECD

Hvis du vil have inspiration til, hvordan de studerende konkret kan arbejde med de forskellige kompetencer, er der udviklet en website med øvelser til de 4 såkaldte skills.

Kilde: necessaryskillsnow.org

Kilde: Warwick University

VÆRKTØJER UDVIKLET AF STUDIEVEJLEDNINGEN PÅ HUM

Humanioras Studievejledning har stor erfaring med at komme ud i undervisningen på de humanistiske uddannelser og lave forskellige former for øvelser med studerende, der kan kobles til employabilitet.

Nedenfor kan du gå på opdagelse i udvalgte værktøjer, som også kan bruges af dig som underviser. Der følger en kort beskrivelse med af det enkelte værktøj, der gør det nemt for dig at tilpasse det til et undervisningsforløb.

Du kan også kontakte Humanioras Studievejledning direkte, hvis du har spørgsmål til nogle af øvelserne, eller overvejer at samarbejde omkring en aktivitet for dine studerende. Du finder kontaktoplysninger under Hjælp og Support.

Formålet med motivations-handoutet er, at de studerende lærer om forskellen på ydre motiverede valg og indre motiverede valg, samt hvad det betyder for deres motivation. Derudover giver handoutet konkrete tips til, hvordan de kan bruge denne viden til at træffe valg med motivationen i behold.

Materialet 
Materialet, der er udarbejdet på baggrund af Ryan & Deci (2000)*, er et handout, der viser et spektrum mellem indre og ydre motivation, samt indeholder en kort refleksionsøvelse over motivation for studieaktiviteter og tips til at sikre motivationen ved valg undervejs:

(Link til materiale i pdf-format)

 Hvordan kan materialet bidrage til employabilitet?
Undervisere kan bruge materialet i forbindelse med undervisningen for at hjælpe de studerende til at reflektere over deres motivation i forbindelse med studieaktiviteter og valg undervejs og få mere fokus på at få dyrket den indre motivation på studiet.

Sådan kan du bruge materialet 
Der er flere måder at bruge materialet på:

  1. Du kan gennemgå indre vs ydre motivation og facilitere refleksion og drøftelse af, hvordan aktiviteterne i kurset passer sammen med dette.
  2. Du kan tage diskussionen op på et metaniveau og facilitere de studerendes overvejelser i forhold til uddannelsen som helhed, valg undervejs og karrieremål.

 

Sådan bruger vi materialet i Studievejledningen på Humaniora 
Refleksionsøvelsen indgår som en del af vores årlige workshops for 2. semesterstuderende på Humaniora kaldet ”SUS: Hvad skal der i din uddannelsescocktail?”. Workshoppen har fokus på de studerendes muligheder og valg undervejs på studiet.

* Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being. The American Psychologist, 55(1), 68-78.

Formålet med interviewøvelsen er at facilitere en snak mellem de studerende, om at der er mange måder at være studerende på, som alle er lige legitime. Øvelsen består af introduktion til 6 studiemønstre og interview to-og-to, hvor de studerende interviewer hinanden om deres individuelle studiemønstre.

Baggrund for materialet
Studerende motiveres af forskellige ting og værdsætter ikke nødvendigvis de samme aspekter af uddannelsen. Alligevel hersker der på mange uddannelser en retorik om hvordan den ’rigtige’ og ’typiske’ studerende ser ud på netop deres uddannelse: ”På Filosofi er alle studerende dybt passioneret for fagfeltet” eller ”På Negot er de studerende altid karrierefokuserede”.

Denne øvelse er udviklet for at udfordre denne tankegang og skabe en ny forståelse af, at det er helt legitimt at være forskellige og at alle typer studerende er repræsenteret på alle studier. Samtidig får de studerende en nyt sprog til at tale om hinandens forskelligheder.

Materialet er udarbejdet på baggrund af et forskningsprojekt hos Institut for Naturfagenes Didaktik ved KU, hvor forskellige studiemønstre blev kortlagt. De 6 studiemønstre i materialet er et udtræk af de centrale pointer fra forskningsprojektet, personliggjort med titler der er lette at huske med dertilhørende relaterbare udsagn.

Hvordan kan materialet bidrage til employabilitet? 
Undervisere kan bruge øvelsen i forbindelse med employabilitetsarbejdet, for at nedbryde stereotype opfattelser af hvad det vil sige at være en god studerende på deres studie. Det kan være med til at styrke de studerendes mulighed for faglig fordybelse på netop den måde der giver bedst mening for dem, og i forlængelse heraf lægge kimen til at skabe deres professionelle identitet. Mønstrene giver også anledning til en øget bevidsthed om egne personlige kompetencer og præferencer.

Sådan kan du bruge materialet 
Øvelsen består af interview to-og-to, hvor de studerende interviewer hinanden.

Sådan gør du: 

  1. Ark med studiemønstre deles ud til alle studerende og de gives 5-10 min til at skimme dem igennem hver især.
  2. De studerende deles op i små grupper to-og-to og får udleveret interviewguiden. De har derefter ca. 15 minutter til at interviewe hinanden.
  3. Øvelsen afsluttes med opsamling i plenum, hvor der lægges vægt på de forskelligheder de har opdaget, hvad de tager med sig videre fra øvelsen og hvilke nye perspektiver de har fået på dem selv som studerende på netop deres studie.


Sådan bruger vi materialet i Studievejledningen på Humaniora
Refleksionsøvelsen indgår som en del af vores årlige workshops for 2. semesterstuderende på Humaniora kaldet ”SUS: Hvad skal der i din uddannelsescocktail?”. Workshoppen har fokus på de studerendes muligheder og valg undervejs på studiet.

Formålet med handoutet Flow i studielivet – der beskriver hvad flow er, hvilken betydning flow har og hvordan man fremmer flow – er at give de studerende viden om flow og hvordan de kan bruge flow aktivt i deres studieliv til deres fordel

Materialet
Handoutet Flow i Studielivet er udarbejdet på baggrund af Nakamura & Csikszentmihalyi (2009)*.

Flow er en koncentreret tilstand, hvor al opmærksomhed er samlet om én bestemt aktivitet. Flow gør bl.a. at man lærer mere og føler sig mere motiveret. Studerende kan med fordel skabe gode betingelser for flow i deres studieliv for at få mest muligt ud af deres studieaktiviteter.

Hvordan kan materialet bidrage til employabilitet? 
Undervisere kan bruge materialet i forbindelse med employabilitetsarbejdet for at styrke de studerendes faglige fordybelse, gennem en forståelse for hvordan de aktivt kan bruge flow i deres studieaktiviteter.

Sådan kan du bruge materialet 
Materialet kan bruges på flere måder:

  1. Handoutet kan gives til de studerende i forbindelse med kursus start, for at gøre dem bevidste om flow og hvordan de kan bruge det til at fordybe sig i løbet af kurset.
  2. Materialet kan gennemgås i undervisningen, hvis det er relevant.

 

Sådan bruger vi materialet i Studievejledningen på Humaniora
Handoutet om Flow bruger vi som en del af ’First Year Experience Seminar på 1. semester. Det indgår i forbindelse med et oplæg om Flow.

* Nakamura, J., & Csikszentmihalyi, M. (2009). The concept of flow. In Snyder, C. R., & Lopez, S. J. (Ed.).
Oxford handbook of positive psychology. Oxford University Press, USA. 89-105.

Formålet med de 3 værktøjer – Mindset handout, Mindset tjek og Growth mindset feedback tool – er at skabe fokus på betydningen af mindset hos de studerende og hjælpe dem til at skabe det, der kaldes growth mindset.

Materialet

  1. Mindset handoutet (PDF) er designet til, at de studerende på egen hånd kan få en forståelse af, hvordan deres tækning om egen læring påvirker dem, og hvordan de kan dyrke troen på deres egen udvikling. Ordet ’mindset’ er med vilje udeladt, så handoutet er let at gå til og ikke føles som en indføring i teori.
  2. Mindset tjek (PNG) er en øvelse, der kan bruges til at tjekke de studerendes eget mindset.
  3. Growth mindset feedback tool (PDF) er et værktøj til dig, som underviser, der giver gode forslag til, hvordan man kan formulere feedback, der styrker et growth mindset – sorteret efter situationen, som den studerende står i.



Baggrund for materialet
De studerendes læring og faglig udvikling er i høj grad påvirket af den måde, som de tænker om deres egen læring (deres mindset). Den vigtige forskel er, om de tror på, at de kan udvikle sig og med indsats blive bedre (growth mindset), eller om de tror, at deres evner er medfødte og hvor øvelse ikke gør den store forskel (fixed mindset).

Læs mere i Dweck (2008)* for dybdegående beskrivelse af mindset.

Hvordan kan materialet bidrage til employabilitet? 
Undervisere kan bruge materialet til at styrke de studerendes evne til faglig fordybelse ved at give dem en tro på, at deres indsats nytter noget.

Sådan kan du bruge materialet 
Materialet kan bruges hver for sig eller sammen. Det kan være en særlig god idé at arbejde med mindset, hvis du oplever, at de studerende er kørt fast eller synes noget er for svært. Værktøjerne kan så bruges til at skabe nyt perspektiv på det, der er svært.

Mindset handout: 

  1. Send handoutet til de studerende eller del det ud i undervisningen.
  2. De studerende kan enten arbejde med det hjemme eller det kan gennemgås i undervisningen.
  3. Følg gerne op på, hvordan de studerende tænker om deres egen læring og relater det til undervisningen.

Mindset tjek:

  1. Hold et kort oplæg om mindset for at skabe en forståelse af begrebet og hvorfor det er relevant.
  2. Udlevér Mindset tjek i undervisningen og lad de studerende score sig selv på spørgsmålene.
  3. Opsamling i mindre grupper og/eller plenum.
  4. Hold et opsamlende oplæg med gennemgang af, hvordan de kan styrke et growth mindset.


Growth mindset feedback tool:

  1. Brug værktøjet i situationer, hvor du skal give studerende feedback.


Sådan bruger vi materialet i Studievejledningen på Humaniora
Mindset handoutet er en del af How to Uni på Humaniora, og Mindset Tjek bruger vi som en del af vores ’First Year Experience Seminar’ på 1. semester.  Growth mindset feedback tool er noget, som vi bruger i den daglige vejledning.

* Dweck, C. S. (2008). Mindset: The new psychology of success (Ballantine Books trade pbk. ed.). New York: Ballantine Books.

Formålet med at bruge kompetenceboblerne er, at give de studerende en forståelsesramme for de kompetencer de tilegner sig i løbet af deres studietid, såvel som deres arbejdsliv.

Kompetenceboblerne er en forståelsesramme for individuelle kompetencer, hvor kompetencer deles op i fagspecifikke, generelle akademiske og personlige kompetencer.

Materialet kan findes på:
MitSDU.dk under Job og karriere ->Dine kompetencer på alle HUM-uddannelser – se eksempelvis Amerikanske studier.

Baggrund for materialet 
Mange studerende har udelukkende øje for deres fagspecifikke kompetencer og har meget svært ved at sætte ord på, hvad de ellers kan. Det er nemt nok at konstatere, at man har lært kongerækken i Danmark, men straks værre at sætte ord på alle de mere ’fluffy’ kompetencer.

Kompetenceboblerne, giver de studerende mulighed for at se deres kompetencer med nye briller og få sat ord på de kompetencer, som de måske ellers ville have svært ved at formulere.

Hvordan kan materialet bidrage til employabilitet?
Undervisere kan bruge kompetenceboblerne til at give de studerende en forståelsesramme for de kompetencer de tilegner sig i undervisningen. I forlængelse heraf vil det kunne hjælpe de studerende med at få et helhedsbillede af egne kompetencer.

Sådan kan du bruge materialet 
En simpel introduktion til kompetenceboblerne som forståelsesramme, kan gøre underværker for mange studerendes forståelse for deres eget læringsudbytte. Du kan dog også facilitere lidt dybere arbejde med kompetenceboblerne.

Sådan kan du gøre for at lave en simpel introduktion:

  1. De tre kompetencebobler introduceres én efter én, hvor de studerende i plenum har mulighed for at byde ind med gode eksempler.
  2. De studerende drøfter i små grupper, hvilke kompetencer de har tilegnet sig indtil videre på kurset/på deres uddannelse og/eller hvilke kompetencer de forventer af få.
  3. Opsamling i plenum.

 

Sådan kan du gøre for at bruge kompetenceboblerne som en aktiv del af et kursusforløb: 

  1. Gennemgå kompetenceboblerne som ovenfor i begyndelsen af et kursusforløb og gennemgå målbeskrivelserne i fagbeskrivelsen rammesat ind i de tre kompetencebobler.
  2. Lav en evaluering i slutningen af kursusforløbet, hvor der samles op på hvad de studerende oplever at de tager med videre fra kurset, indenfor hver af de tre kompetencebobler. Dette kan gøres i mindre grupper med opsamling i plenum, men også udelukkende i plenum.


Sådan bruger vi materialet i Studievejledningen på Humaniora
Refleksionsøvelsen indgår som en del af vores årlige workshops for 2. semesterstuderende på Humaniora kaldet ”SUS: Hvad skal der i din uddannelsescocktail?”. Workshoppen har fokus på de studerendes muligheder og valg undervejs på studiet.

Vi bruger også ofte kompetenceboblerne i vores daglige vejledning, når vi vejleder de studerende i valg undervejs og karriereovervejelser.

Formålet med guiden til studiegrupper er at give de studerende en forståelsesramme for de processer, som de kommer til at befinde sig i sammen med deres studiegrupper og give dem konkrete værktøjer til at arbejde aktivt med at udvikle på processen.

Materialet kan findes på:
MitSDU.dk under vejledning og arrangementer på alle HUM-uddannelser – se eksempelvis Amerikanske studier.

Baggrund for materialet 
Materialet er udarbejdet af Studievejledningen på Humaniora med udgangspunkt i Bruce Tuckmans model ”Forming-Storming-Norming-Performing”. Øvelserne i materialet er udarbejdet med inspiration fra bøgerne ”Studiegruppen” af Annelise Dahlbæk og ”Anerkendende procesøvelser” af Pia Halkier Bjerring & Annika Lindén.

Hvordan kan materialet bidrage til employabilitet?
Undervisere kan bruge materialet i forbindelse med gruppearbejde i deres undervisning/kursusforløb, for at styrke de studerendes generelle akademiske kompetencer indenfor samarbejde.

Sådan kan du bruge materialet 
Du kan som underviser enten henvise til materialet og lade de studerende selv arbejde med det, eller bruge øvelserne fra guiden aktivt i din undervisning.

Kontakt os gerne i Studievejledningen på Humaniora, hvis du tænker det kunne være relevant med en workshop om studiegrupper for dine studerende.

Sådan bruger vi guiden i Studievejledningen på Humaniora 
Vi bruger selv guiden i forbindelse med studiegruppeworkshops på 1. semester. Derudover ligger materialet tilgængeligt for de studerende på MitSDU.dk.

Formålet med refleksionsøvelsen er at skabe refleksion over, hvordan vejen gennem uddannelse og videre igennem karriere kan se ud. Øvelsen består af refleksion og diskussion over billedlige metaforer – en lige landevej vs. et komplekst metrokort.

Materialet 


 

Baggrund for materialet
Mange studerende idealiserer det at have et klart karrieremål og en færdiglagt plan for, hvordan man når dertil – den lige vej. Det er dog ikke virkeligheden for langt de fleste studerende, ej heller professionelle ude i arbejdslivet.

Tværtimod ligner virkeligheden langt oftere et indviklet metrokort, hvor der er mange veje til samme stop, og hvor det kan være svært at se den lige vej hen til et bestemt resultat. Det kan være skræmmende ikke at have et klart mål og kende vejen derhen, men samtidig indeholder dette perspektiv også uanede muligheder for at tone sin faglige profil, blive klogere undervejs og skifte retning.

Hvordan kan materialet bidrage til employabilitet? 
Øvelsen kan give de studerende et nyt perspektiv på de valg de træffer undervejs på studiet og give en ny ramme for at se en sammenhæng mellem kurser der måske ellers virker meget forskellige – de skaber nemlig en helt unik profil. Materialet støtter op om en mere nuanceret forståelse af karrierebegrebet og bidrager till karrierelæring.

Sådan kan du bruge materialet 
Refleksionen skabes gennem dialog om billedlige metaforer – en lige landevej vs. et komplekst metrokort – på hvordan en uddannelsesvej kan se ud.

Sådan gør du:

  1. Vis først de studerende billedet af den lige vej og lad dem i plenum eller mindre grupper reflektere over, hvordan billedet kan være en metafor for vejen gennem uddannelse og karriere.
  2. Vis derefter de studerende billedet af metronetværket og lad dem i plenum eller mindre grupper reflektere over, hvordan det også kan være en metafor for det samme.
  3. Til slut faciliteres en fælles diskussion af, hvordan de to billeder kontraster med hinanden, samt fordele og ulemper ved de to forståelser af vejen gennem uddannelse og karriere.


Sådan bruger vi materialet i Studievejledningen på Humaniora 
Refleksionsøvelsen indgår som en del af vores årlige workshops for 2. semesterstuderende på Humaniora kaldet ”SUS: Hvad skal der i din uddannelsescocktail?”. Workshoppen har fokus på de studerendes muligheder og valg undervejs på studiet.

Formålet med 1 uddannelse, 100 muligheder (2 grafikker) er at gøre de studerende bevidste om, at der er et væld af forskellige arbejdspladser og jobtyper til en dimittend fra en humanistisk uddannelse.

Formålet med de 6 gode råd – der er en samling af råd til, hvordan de studerende kan øge deres chancer for at få de mange muligheder til at blive til virkelighed – er at konkretisere, hvad de studerende selv kan gøre for at komme hen til et ønsket karrieremål.

Materialet
De to grafikker med 1 uddannelse og 100 muligheder er grafiske afbildninger af dimittendundersøgelser, der viser henholdsvis forskellige virksomheder og forskellige jobtitler:

De 6 gode råd fra den anden side:

Hvordan kan materialet bidrage til employabilitet?
Undervisere kan bruge materialet i forbindelse med employabilitetsarbejdet for at styrke de studerendes karrierelæring og karrierebevidsthed, samt udfordre opfattelsen af, at jobs til humanister er begrænset.

Sådan kan du bruge materialet
Materialet kan bruges på flere måder:

  1. Materialet kan gøres tilgængeligt for de studerende online  – eksempelvis via. Blackboard – med en kort beskrivelse af hvorfor det er relevant netop da.
  2. Materialet kan gennemgås i undervisningen, hvis det er relevant.

 

Sådan bruger vi materialet i Studievejledningen på Humaniora 
Materialet bruger vi i den daglige vejledning for at hjælpe de studerende med at se de mange muligheder en humanistisk uddannelse åbner op for.

Formålet med materialet Studieteknik for studiestartere, der beskriver 3 tips til studieteknik, er at give de studerende let tilgængelig viden om, hvordan de får gang i en god studieteknik fra starten. Herunder viden om forstyrrelser, opfordring til at sætte ord på det, som man ikke forstår, og hvordan man giver sin hjerne gode betingelse, når man læser.

Materialet (klik på billedet for at hente hele pdf-filen)
studieteknik_for_studiestartere

Hvordan kan materialet bidrage til employabilitet? 
Undervisere kan bruge materialet i forbindelse med undervisningen for at fremme god studieteknik og derigennem faglig fordybelse.

Sådan kan du bruge materialet 
Der er flere måder at bruge materialet på:

  1. Du kan gennemgå de 3 tips med de studerende i begyndelsen af kurset.
  2. Du kan også udtage enkelte tips og fremhæve dem, hvor det giver mening. Fx kan du fremhæve de gode tips til at læse tekster, når du introducerer kursets litteratur.


Sådan bruger vi materialet i Studievejledningen på Humaniora 
Materialet er en del af How to Uni på Humaniora. How to Uni er et e-læringsforløb til nye studerende på Bacheloruddannelserne på Humaniora, som har til formål at klæde de studerende på til at starte på universitetet.

VIDEN OM…